EU’s handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst betyder ny regulering for finansielle virksomheder
Ansvarlige investeringer og bæredygtig vækst er blandt tidens varmeste emner i den finansielle verden. Europa Kommissionen har placeret sig i front af denne agenda med lanceringen af deres ’Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst’. Den første EU-regulering er allerede vedtaget, men finansielle aktører står kun ved begyndelsen af denne regulatoriske strømning med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Følg med i første blog omkring betydningen af ESG og bæredygtighed inden for kapitalmarkedet.
Af Lotte Mollerup, Managing Partner & Sebastian Olguin Sørensen, Konsulent | Den 2. juli 2019
Baggrund
Kommunikationen fra EU er klar: EU’s konkurrenceevne på lang sigt afhænger af bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig, mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. På flere områder har EU allerede forpligtet sig til at bidrage til denne indsats.
Europa Kommissionen vedtog i november 2018 en langsigtet strategisk vision for en klimaneutral økonomi inden udgangen af 2050. Dette initiativ, blandt flere, ligger i overensstemmelse med brede internationale aftaler som Paris-aftalen og FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Kommissionen estimerer dog, at der i Europa forsat mangler yderligere investeringer for mellem €175-290 milliarder årligt, for at nå målet om at blive klimaneutral inden 2050. For at lukke denne kløft er ESG-integrering og bæredygtige investeringer blevet omdrejningspunktet for den finansielle sektor.
EU’s Handlingsplan
Europa Kommissionen præsenterede den 8. marts 2018 deres 10-punktsplan for bæredygtig finansiering, der har til formål at identificere institutionelle investorers og kapitalforvalteres forpligtelser, samt i højere grad inkludere den finansielle sektor i den bæredygtige omstilling. Handlingsplanen er udviklet på baggrund af anbefalinger fra en nedsat High-Level Expert Group (HLEG), efter ønsket om at oprette en europæisk kapitalmarkedsunion (CMU) og vedtagelserne af Paris-aftalen og FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Kort sagt, har handlingsplanen tre hovedformål:
- Omlægning af kapitalstrømme i retning af en mere bæredygtig økonomi,
- Integrering af bæredygtighed i risikostyring, og
- Større gennemsigtighed og langsigtede dispositioner.
1. Omlægning af kapitalstrømme i retning af en mere bæredygtig økonomi
EU har forpligtet sig til at støtte et miljømæssigt og socialt bæredygtigt økonomisk system, bl.a. via konkrete klima- og energimål, samt ved at afsætte mindst 20% af sit budget til klimarelevante områder. Det står dog klart, at det nuværende investeringsniveau ikke er tilstrækkeligt til at støtte en sådan bæredygtig økonomi – med andre ord er der ikke nok kapitalstrømme, der går i retning af en bæredygtig økonomi. Dette skyldes blandt andet den manglende klarhed blandt investorer og privatkunder i forhold til standarder og begreber. EU mangler en fælles definition – eller taksonomi, om man vil – på bæredygtighed, hvilket er med til at hindre den bæredygtige finansiering.
2. Integrering af bæredygtighed i risikostyring
Finansielle markedsaktører tager i dag ikke nødvendigvis behørigt hensyn til miljø- og klimarisici. EU henviser til de destabiliserende konsekvenser, som miljømæssige og sociale risici har på EU’s økonomi og det finansielle system. Blandt andet henviser EU til, at op imod 50 % af den risikoeksponering, bankerne i euroområdet oplever, direkte eller indirekte er forbundet med klimaændringsbetingede risici. For at polstre forretningsmodellerne til at imødekomme miljøproblemerne, vil EU tilskynde finansielle markedsaktører til at integrere bæredygtighed i risikostyringen.
3. Større gennemsigtighed og langsigtede positioner.
EU beskriver et finansielt system, der har stået overfor udfordringer med incitamenter, generelt markedspres og virksomhedskulturer, der har afstedkommet et uforholdsmæssigt fokus på kortsigtede dispositioner. For at imødekomme dette, lægger Kommissionen op til større transparens i markedsdeltagernes aktiviteter, hvilket gælder såvel investor som udsteder (f.eks. i forbindelse med virksomhedsrapportering). EU ønsker derfor at reducere presset for at skabe kortsigtede resultater ved at øge incitamentet for langsigtede dispositioner.
Handlingsplanens 10 punkter
Med udgangspunkt i disse tre overordnede områder, har Europa Kommissionen med noget nær historisk hastighed, udviklet 10 konkrete handlingspunkter, der skal bakke op om omstillingen. Handlingsplanens 10 punkter, der blev præsenteret tilbage i marts 2018, er listet nedenfor:
- Oprettelse af et EU-klassificeringssystem for bæredygtighedsaktiviteter
- Udarbejdelse af standarder og mærker for grønne finansielle produkter
- Fremme investeringer i bæredygtige projekter
- Integrering af bæredygtighed i forbindelse med investeringsrådgivningen
- Udvikling af bæredygtighedsbenchmarks
- Forbedret integrering af bæredygtighed i kreditvurderinger og analyser
- Identificering af forpligtelserne for institutionelle investorer og kapitalforvaltere
- Integrering af bæredygtighed i tilsynsmæssige krav
- Styrkelse af oplysningsniveauet og regnskabsreglerne på bæredygtighedsområdet
- Mere bæredygtig selskabsledelse og færre kortsigtede dispositioner på kapitalmarkederne
Størstedelen af disse punkter er allerede skudt i gang med respektive arbejdsprocesser – nedenfor skitserer vi kort de foreløbige konklusioner på arbejdet:
Kommissionens første lovpakke
Allerede i maj 2018 fulgte Kommissionen op på handlingsplanen ved at præsentere en række lovgivningsmæssige foranstaltninger baseret på handlingspunkterne. Forslagene omhandler:
- Et fælles EU-klassificeringssystem (taksonomi) for bæredygtige aktiviteter (Punkt 1).
Der er endnu ikke vedtaget nogen aftale på taksonomi-området, på trods af at være kernen i handlingsplanen. Udviklingen af denne er yderst kompleks og teknisk, hvorfor man fra EU’s side er startet gradvist ved først at fokusere på delelementer af de miljømæssige aktiviteter. Helt konkret vil første udkast af taksonomien inkludere aktiviteter, der bidrager til modvirkning af klimaændringer og klimatilpasning, og aktiviteter der bidrager til EU’s planer for en kulstofneutral økonomi inden 2050. Et udkast til dette blev præsenteret i slut juni 2019 af en Teknisk Ekspert Gruppe (TEG) nedsat af Kommissionen til formålet.
TEG modtager frem til september 2019 feedback på udkastet, hvorefter det kan udfærdiges og Kommissionen kan fremlægge det i form af delegerede retsakter. Efterfølgende vil taksonomien gradvist blive udvidet til også at omfatte øvrige miljømæssige og sociale aspekter.
- Et forslag til forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 vedr. etablering af finansielle benchmarks for CO2-aftryk i de underliggende aktiver i en investering (Punkt 5).
Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed på forslag omhandlende benchmarks. Aftalen skaber to nye kategorier af lav-emissions benchmarks: 1) Benchmarks for EU’s klimaomlægning, der sigter mod at mindske en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk, og 2) EU-benchmarks, der overholder Paris-aftalen ved at bringe investeringsporteføljer i overensstemmelse med målet om at nå en reduktion på 2°C. Der arbejdes i øjeblikket på kriterierne for udvælgelse af virksomheder, der kan være omfattet af de nye benchmarks.
- Et forslag til forordning om oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrisici og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341 (Punkt 7).
Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed på forslag omhandlede oplysningskrav ved integrering af ESG-faktorer i investeringsbeslutninger. Dette skal bl.a. begrænse muligheden for ”greenwashing”, med andre ord, risikoen for at produkter og tjenester der markedsføres som bæredygtige, reelt ikke opfylder de bæredygtighedsmål, der hævdes forfulgt.
- Derudover iværksatte Kommissionen en høring i forbindelse med ændringer til delegerede retsakter under MiFID II og Insurance Distribution Directive (IDD) for at vurdere, hvordan man bedst kan inddrage ESG-overvejelser i den rådgivning, som investeringsselskaber og forsikringsdistributører tilbyder individuelle kunder (Punkt 4).
Kommissionen har til hensigt at afklare, hvordan bæredygtighedsrisici og ESG-overvejelser kan integreres inden for områderne: organisatoriske krav, vilkår for drift, risikostyring, product governance (målmarked og egnethed). Det vil ske enten ved ændringer af følgende eksisterende delegere retsakter: UCITS Direktivet 2009/65/EC, AIFM Direktivet 2011/61/EU, MiFID II Direktivet 2014/65/EU, Solvens II Direktivet 2009/138/EC og IDD Direktivet 2016/97 eller ved vedtagelse af nye delegerede retsakter i henhold til samme direktiver. I den forbindelse har såvel ESMA som EIOPA pr. slut april 2019 leveret deres tekniske anbefalinger.
Næste blog
Vi vil i næste blog gå i dybden med de mest relevante tiltag for kapitalmarkedsaktører, kommentere på den videre proces, og hvad det kan få af operationelle konsekvenser for de finansielle virksomheder og markedet.
Har du spørgsmål til EU’s Handlingsplan eller ESG-områder, så kontakt os for mere information omkring, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed videre.
Lotte Mollerup, Managing Partner
Lotte Mollerup har arbejdet i den finansielle sektor siden 1988. Hvor hun bl.a. har arbejdet som underdirektør hos Finans Danmark, afdelingschef i Realkreditrådet, underdirektør i PenSam, chefkonsulent i Økonomi- og Erhvervsministeriet, finansattaché hos den danske EU-repræsentation i Bruxelles samt fuldmægtig i Nationalbanken. Lotte har senest arbejdet med finansiel rådgivning for EY’s nordiske Financial Services & Risk Management-team.
Lotte er ekspert inden for finansiel regulering, kapitalmarkedsforhold, corporate governance, compliance og risikostyring.
Sebastian Olguin Sørensen, Konsulent
Sebastian Andre Olguin Sørensen er konsulent og arbejder tæt sammen med CMPs erfarne konsulenter. Her udfører han opgaver inden for en bred vifte af finansrelaterede områder. Som sit primære fokus, har Sebastian udviklet kompetencer i krydsfeltet mellem investment management og ansvarlig investering, med primært fokus på institutionelle investorer i norden og deres environment, social and governance (ESG) integrering.
Læs mere om Lotte, Sebastian og vores andre konsulenter her
Kilder:
https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/banking-and-finance/sustainable-finance_da
