ESG-investeringer – hvad nu?
ESG-investeringer, eller bæredygtige investeringer, har længe været attraktive for de investorer, der ønsker at støtte overgangen til en bæredygtig og “grøn” økonomi gennem deres investeringer.
ESG-investeringer har i nogen grad været understøttet af regulering – først og fremmest i EU, men også i mindre grad i USA. Udbydere af finansielle produkter har været underlagt en række krav, allerede før der var tilgængelige data til at bakke disse krav op, hvilket både har kompliceret og forsinket implementeringen. Nu begynder data (langsomt) at blive mere tilgængelige.
Med den nye amerikanske administration bliver miljøreguleringen dog nu rullet tilbage. Samtidig har EU indset, at selvom regulering kan skubbe forretninger i en ønsket retning, kan det også kvæle innovation. Efter Draghi-rapporten om europæisk konkurrenceevne er tempoet for ny EU-regulering blevet sat ned.
Det er bestemt muligt at argumentere for, at EU forsøgte at gøre for meget på én gang – og at en langsommere og mere fokuseret tilgang kunne have haft større effekt. Indtil for nylig var CO2-udledning generelt anerkendt som en drivkraft bag global opvarmning (som blev betragtet som en global udfordring). Måske burde vi blot have fokuseret på CO2?
Debatten i både EU og USA får mange individuelle investorer til at genoverveje de bæredygtige investeringer, de har foretaget. Det bør opfordres – for mange af de foretrukne ESG-investeringer holder måske ikke til en nærmere granskning.
En undersøgelse udarbejdet af CMP viser, at en række danske bæredygtige aktiefonde med SFDR artikel 9-status er tungt investeret i amerikanske tech-aktier. Når man ser på disse investeringer med en bredere ESG-linse, opstår der nogle ret vanskelige spørgsmål. Først og fremmest: Hvorfor anses disse investeringer for at være bæredygtige? Er det ud fra et ESG-risikoperspektiv – eller er det den effekt, virksomhederne har på ESG-parametre, der gør dem attraktive?
Der er ofte en grundlæggende misforståelse mellem risikoen, som ændringer i ESG-parametre udgør for en virksomhed, og den påvirkning, virksomheden selv har på ESG-parametrene.
Nogle tech-virksomheder er ganske proaktive på ESG-området. Dog betyder væksten i deres kerneforretning ofte, at den relative CO2-intensitet falder, men at de absolutte udledninger vokser. Data skal derfor vurderes meget grundigt.
Tech-giganterne fokuserer alle på at udvikle AI, som er et fantastisk værktøj – men også en meget energikrævende teknologi. En nyere rapport fra Goldman Sachs peger på, at datacentre alene forventes at øge Europas elforbrug med 10-15 %, selv når man tager højde for, at ikke alle planlagte projekter bliver realiseret. Derfor er det værd at tjekke, hvilke energikilder der er tilgængelige for disse centre. Ambitiøse AI-projekter kan have stor betydning for tech-giganternes ESG-profil.
Derudover er der de mere aktuelle bekymringer om tech-CEO’ers tætte forhold til Trump-administrationen – herunder Elon Musk, som tilsyneladende fungerer som deltidsrådgiver for regeringen om effektivitet.
G’et i ESG – Governance – handler ofte om “en række emner relateret til virksomhedens etiske værdier og adfærd, herunder anti-korruption, ansvarlige skatteforhold, due diligence i forhold til bæredygtighed, god forretningsskik og ledelsesstruktur (herunder sammensætning og aflønning af ledelsen).”
Hvordan stemmer det overens med, at USA’s præsident agerer bilsælger for amerikanske bilproducenter foran Det Hvide Hus? Eller med det veldokumenterede faktum, at tech-virksomheder ofte betaler deres CEO’er mere, end de betaler i skat?
Googles medstifter Sergej Bryns nylige udmelding om a) at forvente, at alle medarbejdere møder fysisk ind mindst fem dage om ugen, og b) at “60 timer om ugen er det optimale for produktivitet”, virker en smule ude af trit med gængse internationale arbejdsstandarder – men ligger fint i tråd med andre tech-giganters modstand mod fagforeninger.
Det er værd at anerkende, at tech-virksomheder skaber stor værdi for aktionærer – også via forventede ændringer i regulering. Men kan man virkelig betragte investeringer i disse selskaber som ESG-bæredygtige?
De igangværende evalueringer kan ende med, at investeringerne bliver omdirigeret mod europæiske virksomheder – hvilket både kan øge deres konkurrenceevne og forhåbentlig bidrage til en reel omstilling mod en bæredygtig økonomi.
