Fra soft law til hard law: Fundamentale ændringer i forventninger til ESG-integration hos kapitalforvaltere og investeringsrådgivere
Som beskrevet i den foregående blog, har Europa Kommissionen præsenteret en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (se den her). Vi går i denne blog et skridt videre ved at zoome ind på konkrete udspil fra handlingsplanen og eksempler på de konsekvenser, det kan få for kapitalmarkedsaktører.
Af Lotte Mollerup, Managing Partner & Sebastian Olguin Sørensen, Konsulent | Den 5. juli 2019
Europa Kommissionen har med rivende fart formået at sætte den finansielle sektors bæredygtige omstilling i centrum. Siden handlingsplanens lancering for 15 måneder siden, er der indgået aftaler om nye lavemissions-benchmarks og oplysningskrav, samt nedsat en Teknisk Ekspert Gruppe (TEG), der bl.a. er kommet med første udkast til definitionen på en taksonomi for visse miljømæssige bæredygtighedsaktiviteter.
For at danne sig et overblik over omfanget af den kommende regulering, er det værd at bide mærke i de aktører, som handlingsplanen ønsker at omfatte. Samler man handlingsplan og de foreløbige lovforslag, så påvirkes den finansielle sektor over en ganske bred kam. Der henvises bl.a. til:
På produktsiden vil der ligeledes være påvirkning af fremsatte lovforslag, i størst grad for produkter, der tilbydes som decideret bæredygtige.
For at belyse eksempler på de forventede krav som handlingsplanen medfører, vil nærværende blog kigge nærmere på handlingspunkt 4 – Integrering af bæredygtighed i forbindelse med investeringsrådgivningen.
Eksempel på forventede krav: Integrering af bæredygtighed i forbindelse med investeringsrådgivningen
Kommissionen har i primo 2019 fremlagt en opdatering MiFID II i form af udkast til en delegeret retsakt. Denne har til hensigt at afklare, hvordan bæredygtighedsrisici og ESG-overvejelser kan integreres i forbindelse med investeringsrådgivningen.
De nye ændringer vil kræve, at kunder spørges om deres ESG-præferencer, hvorefter investeringsselskaber og forsikringsdistributører tager disse i betragtning som led i produktudvælgelsesprocessen og vurderingen af egnethed. Det understreges dog, at investeringsmål, tidshorisont og risikoprofil stadig vurderes først, hvorefter ESG-præferencer kan inkluderes.
For at vurdere hvorledes ESG-præferencer bedst kan integreres i investeringsrådgivningen, har Kommissionen anmodet Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) om teknisk rådgivning. ESMA og EIOPA leverede deres endelige rapporter pr. slut april 2019.
Overordnet set, har de to tilsynsmyndigheder leveret input på fem områder. Disse er skitseret nedenfor:
Forslagene er til en vis udstrækning sammenfaldende på tværs af de forskellige lovområder, i et forsøg på at strømline ESG på tværs af sektoren.
Generelt betyder det, at følgende forretningsmæssige områder vil blive påvirket af ændringerne:
- Organisatoriske & proceduremæssige processer, bl.a. governance og identifikation af target market
- Uddannelse af bestyrelse og personale
- Risikostyring og compliance
- IT/ESG-data
Konsekvensen af ovenstående er, at ESG-overvejelser i langt højere grad skal integreres i processer, systemer og kontroller og dermed forankres i organisationen. Dette gælder fra såvel bestyrelsens og topledelsens involvering i strategi og retning, til håndtering af processer, for eksempel i form af porteføljeovervågning, hvor ESG risici vil forventes identificeret og overvåget, for såvel enkeltinvesteringer som på porteføljeniveau.
Produktstyring
Et af de mere omdiskuterede emner har været produktstyring, hvor ESMA har foreslået, at målmarked på investeringsprodukter i fremtiden også skal inkludere ESG-præferencer. I praksis vil det betyde, at det ikke længere er nok at specificere, at et investeringsprodukt er rettet mod kunder med interesse for ESG-investeringer. Det skal derimod i højere grad præciseres, hvilke ESG-præferencer et investeringsprodukt opfylder. Dette vil som minimum betyde målmarked baseret på henholdsvis E, S og G.
Det er værd at bemærke, at såvel produktudvikler som -distributør skal tage hensyn til disse ESG-præferencer.
Den foreslåede tilgang giver en forventning om to overordnede typer af målmarked:
- ESG-positive produkter
- Non-ESG produkter
For så vidt angår egnethed, tilskyndes finansielle virksomheder under MiFID II allerede i dag til at inkludere kunders ESG-præferencer, men der lægges i fremtiden op til at dette går fra god praksis til krav. ESMA udgiver guidelines på området i løbet af andet halvår 2019.
Fokusområder og udfordringer fremadrettet
Ved gennemgang af kommentarer og diskussioner fra ESMA og EIOPAs konsultationer, anses opgaven med at efterleve de forventede ESG-krav for større end først antaget. Dette skyldes i høj grad ESG-markedets manglende modenhed vedrørende bl.a. data og standarder, som giver store udfordringer:
Data
På trods af den store interesse for bæredygtighed er der stadig store udfordringer med især datatilgængelighed og -kvalitet. Man må formode, at de nye ESG-krav ikke nødvendigvis vil skabe behov for nye IT-systemer, men der vil til gengæld være behov for nye tilpasninger af aktuelle IT-understøttede processer for dataflow, som i dag typisk går på tværs af mange aktører og roller.
Standarder
I forlængelse af mangel på data er der stadig store spørgsmål for så vidt angår standarder. For eksempel henvises der til, at man bruger taksonomien, når man angiver de ESG-præferencer, som et investeringsprodukt opfylder. Her er dog grobund for udfordringer i og med en sådan taksonomi endnu ikke foreligger i fuldt format. Indtil en sådan er færdiglavet henvises der til gældende markedsstandarder og det forberedende arbejde, som Kommissionen har offentliggjort. Markedsstandarder er dog generelt udviklet for og til nationalt regi, hvilket i dag gør sammenligneligheden på tværs af Europa svær.
Lovgivningsrækkefølge
Det sidste, men ikke uvæsentlige område at bide mærke i, er selve lovgivningsrækkefølgen. Handlingspunkt 1 – taksonomien – er det overordnede omdrejningspunkt for størstedelen af handlingsplanen. Givet at denne er yderst kompleks og teknisk at udvikle er man fra EU’s side startet gradvist, ved først at fokusere på delelementer af de miljømæssige aktiviteter. Dette giver naturligvis udfordringer, når taksonomien er fundamentet for flere af de resterende handlingspunkter, som lovgivningsmæssigt formodes at træde i kraft inden, en fuldkommen taksonomi er færdigudviklet.
Næste blog
Vi vil i næste blog i serien om ESG gå videre med betydningen af EU’s handlingsplan fra et kapitalmarkedsperspektiv. Vi vil her zoome ind på oplysningskrav, og den forankring der lægges op til at bæredygtighedsovervejelser skal have fra strategi og ned igennem bl.a. governance, politikker og risikostyring.
Hvordan kan CMP hjælpe din virksomhed?
Har du spørgsmål til EU’s Handlingsplan eller ESG-områder, så kontakt os for mere information omkring hvordan CMP kan hjælpe din virksomhed videre.
Lotte Mollerup, Managing Partner
Lotte Mollerup har arbejdet i den finansielle sektor siden 1988. Hvor hun bl.a. har arbejdet som underdirektør hos Finans Danmark, afdelingschef i Realkreditrådet, underdirektør i PenSam, chefkonsulent i Økonomi- og Erhvervsministeriet, finansattaché hos den danske EU-repræsentation i Bruxelles samt fuldmægtig i Nationalbanken. Lotte har senest arbejdet med finansiel rådgivning for EY’s nordiske Financial Services & Risk Management-team.
Lotte er ekspert inden for finansiel regulering, kapitalmarkedsforhold, corporate governance, compliance og risikostyring.
Sebastian Olguin Sørensen, Konsulent
Sebastian Andre Olguin Sørensen er konsulent og arbejder tæt sammen med CMPs erfarne konsulenter. Her udfører han opgaver inden for en bred vifte af finansrelaterede områder. Som sit primære fokus, har Sebastian udviklet kompetencer i krydsfeltet mellem investment management og ansvarlig investering, med primært fokus på institutionelle investorer i norden og deres environment, social and governance (ESG) integrering.
Læs mere om Lotte, Sebastian og vores andre konsulenter her
Kilder:
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-19-1418_en.htm
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-19-1571_en.htm
https://ec.europa.eu/info/publications/sustainable-finance-technical-expert-group_en
